Ruth skriver
Som stifter af Frihedspartiet vil jeg gerne præsentere mig selv og min familie.
Jeg er gift med Knut siden 1970, og det bliver jeg ved med. Han er lærer og vil skrive og redigere for partiet. Simon, vores ældste søn på 36, studerer jura og har været med til at udarbejde partiprogrammet. Asbjørn, vores yngste søn på 31, er business manager og iværksætter og har også været med til at udarbejde partiprogrammet og vil fungere som talsmand for partiet. Så har vi vores datter Sophia på 34, som desværre har været ude i medierne og løjet om vores familie. Vi håber, at relationen til hende kan blive genoprettet en dag. Vi har 5 dejlige børnebørn, som vi elsker højt og ser regelmæssigt. Min egen historie er beskrevet i min bog “Ruth – det ik’ slut!”, som kan købes her.
Som alle er bekendt med, er spørgsmålet om abort min store hjertesag, og min holdning er helt klar: vi skal af med retten til fri abort. Min beslutning om at engagere mig i politik udspringer således af et brændende ønske om at være med til at tage ansvar for vores lands tilstand.
Det er også en kendt sag, at min mand og jeg i 1990 stiftede menigheden Faderhuset. Efter vores køb af Ungdomshuset opstod der en del skriverier i medierne, idet alt hvad man kunne sige om Faderhuset pludselig blev interessant. At der ikke var ret meget sandhedsværdi i det medierne skrev er en anden snak. I 2008 rendte vi ind i en decideret planlagt smædekampagne, som gik ud på at ødelægge vores menighed. Den blev dog manet grundigt til jorden, da jeg i 2010 udgav min bog ”Ruth – det ik’ slut”, som afslørede kræfterne bag kampagnen.
Frihedskæmperne er ikke sammenkoblet med Faderhuset og er ikke som sådan et kristent parti. Det er klart, at jeg i kraft af min kristne tro har nogle grundholdninger. Men som politiker ser jeg det ikke som min opgave at ”kristne” mennesker. Lad mig gøre det helt klart: I Frihedskæmperne ønsker vi FRIHED. Frihed under ansvar! Så længe man ikke skader andre eller gør noget ulovligt, må man i princippet gøre hvad man vil – og selv tage ansvar for det.
Det er klart, at vi har brug for nogle spilleregler i samfundet for at fungere godt sammen. Men jeg har altså ikke, som nogen tror, intentioner om at forbyde homoseksualitet, selvom jeg har en stærk personlig overbevisning, som også kommer frem i mit virke som præst. Når det gælder abort er der derimod tale om et spørgsmål, som i høj grad kalder på lovgivning. Der er tale om legaliseret mord, idet man fornægter, at det er mennesker man slår ihjel. Her bør lovgivningsmagten træde i karakter!
Jeg glæder mig til at vi får godkendt partinavnet og kan komme i gang med at samle underskrifter, så vi kan stille op til næste folketingsvalg.