Velfærdsstaten

Danmark har brug for et opgør med den skandinaviske velfærdsmodel. Den er et socialt eksperiment, som trods gode intentioner har vist sig at have nogle voldsomme slagsider.

Det er åbenlyst, at vi på længere sigt ikke har råd til at fortsætte med det nuværende niveau af offentlige ydelser. Der er simpelthen for få, der bidrager og for mange, der modtager, og dette vil kun blive mere udtalt i fremtiden.

Uheldige følgevirkninger

Ud over de økonomiske konsekvenser står vi også med en kæmpe menneskelig regning. Staten har påtaget sig rollen som forsørgeren, der skal dække alle sine borgeres behov, og er dermed blevet formynderisk, omklamrende og alt for omfangsrig. Resultatet er blevet, at ansvaret for menneskers livsførelse og konsekvenserne deraf umærkeligt er gledet fra personen selv og fra familien over på samfundet som helhed. Konsekvensen af denne fratagelse af ansvar er en fratagelse af værdighed. Der er blevet skabt klienter og ”ofre”, som mangler den grundlæggende råstyrke og tro på egen formåen, som tidligere generationer besad. Derudover har velfærdsstaten undermineret sammenhængskraften i samfundet, idet vi ikke længere i samme grad har brug for hinanden, da det offentlige har overtaget mange af familiens og nærsamfundets funktioner.

Ansvarligheden tilbage

Frihedskæmperne mener, at vi skal have ansvarligheden og dermed vores frihed og selvstændighed tilbage. Vi bør befri os selv fra den altfavnende stat, som vil blande sig i alle forhold i vores liv. Vi skal gøre op med den tanke, at staten per definition har ubegrænset ret til at opkræve skatter. Det bør kræve tungtvejende grunde at beslaglægge frugten af menneskers anstrengelser. Vi vil have frivilligheden og det frie initiativ tilbage, ikke tvang og flertalstyranni.

Frivillighedens princip

Vi har brug for at få genindført en grundtanke om ansvar for en selv og ens nærmeste. Langt de fleste vil kunne tjene til egen forsørgelse, hvis de bliver nødt til det. Forsørgerbyrden bør ikke ligge på det offentlige, hvis personen selv, den nærmeste familie eller frivillige organisationer kan løfte opgaven. Omfordeling af indkomst bør primært ske på et frivilligt grundlag i form af velgørenhed o.lign., ikke med tvang. Vi skal have gjort op med rettighedstankegangen og have taknemligheden tilbage. Hvis man ikke selv kan arbejde, bør man være taknemlig for den hjælp man kan få, ikke gøre krav på en ret til andres ejendom.

Mentalitetsændring

Det er uoverskueligt, hvilke konsekvenser det vil få, hvis velfærdsstaten kollapser, og staten ikke længere formår at stå som garant for menneskers velfærd og tryghed. Den systematiske tilvænning til velfærdsydelser kan hurtigt blive vendt til vrede, oprør og aggression mod "systemet". Vi har som befolkning brug for at ændre vores mentalitet i tide, så vi bliver modstandsdygtige over for kriser og i stand til at opretholde vores tilværelse, og altid være parat til at hjælpe andre, uden statens indblanding.